Skip links

Få succes med Trello, og sæt skub i dine projekter

Få overblik og fremdrift på dine projekter med Trello

Det kan være rigtigt svært at holde styr på projekter. Især når de indeholder mange små-opgaver, delopgaver og opgaver der skifter hænder løbende.

Ting og beskeder forsvinder i mailboksen. Du er i tvivl om hvem, der har bolden og du er heller ikke helt sikker på om det nu også er den nyeste version af en opgavebeskrivelse du sidder med.

Det kan også være svært for dig at beslutte hvor du skal starte, og i takt med at der kommer flere og flere småopgaver, så mister du overblikket helt.

Det er der en løsning på. Vi har selv taget den i brug, så vi bedre kan jonglere flere projekter og flere teams på én gang – uden at miste overblikket.

 

Hvad er Trello?

Trello er et simpelt stykke software, som du kan tilgå vi din browser eller via deres app, som ligger frit tilgængelig i App Store. Systemet er en digital opslagstavle, hvor du kan oprette to-do lister, og samarbejde på tværs af ressourcer, med det formål at bevare overblik for alle projektets deltagere.

Det dejlige ved Trello er, at det først og fremmest kan bruges på en yderst lavpraktisk måde, men er der behov for avancerede projektstyringsværktøjer kan man frit tilkoble en lang liste af ekstra funktionaliteter.

Vi forsøger selv at bruge Trello så simpelt som muligt. Det gør vi fordi, Trello skal være en hjælp til at alting glider lettere – uden at vi skal bruge tid på det. Det betyder også at mange af vores kunder, finder glæde ved at deltage aktivt på projekterne – direkte i Trello.